Om roc.dk
roc.dk er ROC Danmarks webshop til private, her kan du købe vores kvalitetsprodukter til pleje af dine lædermøbler og lædervarer. Du kan her købe vores varemærker ROC, Gold Quality og Verners sko og støvlesværte, som bliver produceret fra bunden her i Danmark.
Her på siden finder du produkter til læderpleje, reparationsprodukter og farver til læder. Denne webshop er henvendt til privatpersoner, der har brugt for et kvalitetsprodukt til deres lædervarer, hvis du er professionel læderarbejder, skal du over på vores B2B webshop www.rocdenmark.com. Hvor du finder vores fulde sortiment.
ROC’s produkter bliver anvendt af læderarbejdere, skomagere, sadelmagere og lædervarer-fabrikker. Du skal vælge vores produkter, da du får et kvalitetsprodukt, der er produceret i Danmark og som professionelle læderarbejdere har anvendt og værdsat siden 1917.
Gold Quality læderplejemidler og ROC’s kvalitets læderfarver er værdsat af vores mange kunder, der har haft glæde af at forlænge levetiden på deres læder eller fået opfrisket eller ændret farve på deres slidte lædermøbler og lædervarer.
Hos ROC Danmark har respekt, genbrug og omtanke for miljøet altid være en del af vores virksomheds tankegang. Det er sund fornuft.
ROC’s firmahistorie
I 1987 fik ROC sit navn, efter vi overtog firmaet fra Allan Regnér. Allan havde overtaget virksomheden fra sin far, som startede firmaet i København i 1917. Fra virksomhedens start producerede de læderplejemidler, læderfarver og produkter til sadelmagere, skomagere og lædervare fabrikker. I årene hvor ROC Danmark lå på Alrø i Horsens bugt, blev der samlet opskrifter og nye produkter blev udviklet i samarbejde med kemiingeniør Aksel Westergreen.
De fleste af vores produkter bliver stadig den dag i dag produceret i hånden og al vores produktion foregår i dag på en anden ø, nemlig Ærø som er beliggende i det sydfynske øhav.
Medarbejderene hos ROC Danmark ApS spænder vidt erfaringsmæssigt fra 14 år og op til seniorlædereksperten på 78 år.
© ROC Danmark ApS
Flytning af produktionsvirksomhed til Ærø
Projektet er støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
ROC flyttede hele virksomheden fra Odense til Ærø i 2019/2020.
Ombygning og istandsættelse af det nye virksomhedsdomicil til formålet, er støttet af landdistrikterne (LAG).