Jeg har en lædersofa i cognac-farvet læder som jeg givetvis
har fejlbehandlet med sæbespånerskum af den slags
sæbespåner man køber i en dagligvarebutik.

Resultatet ses af vedhæftede foto.

Kan I anbefale hvordan jeg reparerer bedst med jeres produkter? 

Mvh Per Nielsen / 25-06-2014

Lædersofa udtørret af sæbespåner

 

Svar:

Hej Per

Vores erfaring siger os at sæbespåner udtørrer
læder og efterlader en gråligt trist overflade.

Rådet om brug af sæbespåner til lædermøbler
stammer fra dengang sæbespåner blev fremstillet af animalsk fedt.
I dag er de fleste sæbespåner fremstillet syntetisk.

Tilgængeligheden gjorde også at sæbespåner tidligere blev anbefalet til læderpleje.
Det var muligt overalt i landet at købe sæbespåner i dagligvarebutikker,
men ikke muligt at købe plejeprodukter specielt udviklet til læder.

Folk som sværger til brugen af sæbespåner som læderpleje,
kan med fordel sikre sig at sæbespånerne indeholder mindst 80 % fedt.

Til alt læder som hyppigt har været behandlet med sæbespåner,
anbefaler vi inden videre læderplejebehandling, 
at neutraliserer sæberesterne
med en ½ dl almindelig husholdningseddike/lagereddike
(ikke eddikesyre) blandet med 1 liter vand.

Afvask læderet grundigt med denne blanding.

På fotoet ser det ud til, at på mindst den ene læderhynde
er læderets stærke overflade slidt af.

På grund af den stærke slidtage på lædersofaen opnås det
pæneste og mest holdbare resultat med Gold Quality Læderdækfarve.

Med dette produkt kan du vælge en farve tæt på cognac farve
eller en hvilken som helst af de 60 farver på farvekortet. 

Læs brugervejledningen grundigt inden, se venligst:

roc.dk/brugervejledning-laederdaekfarve.html

Held og lykke med det