Hej

Jeg har en forespørgsel inden jeg bestiller materialer hos jer.

Jeg har købt nogle brugte spisestole, betrukket med sort læder. 
De har lidt slid og ridser, men de er ikke falmede. Der er enkelte ridser,
hvor læderet er revnet, og man kan se ruskindet, under læderets overflade.

Skal der evt spartles/fyldes med noget, eller kan det dækkes med Cathiel Recolour?

Med venlig hilsen
Lene

renovering af læderstol

 

Svar

Hej Lene

Forudsat at spisestolene er betrukket med typen dækfarvet læder,
vil behandling med Cathiel Recolour være tilstrækkelig.

Hvis det drejer sig om mindre mærker/ridser vil du med god sandsynlighed
kunne udbedre skaden med produktet Cathiel Recolour.

Anvend dup metoden som vist i denne video.
Dup metoden bruges når små skrammer/ridser, katteklør etc. skal dækkes.

Her skal der lægges op til mange jævne lag på samme sted. Når Recolour duppes
på i stedet for at gnides på, opnås et mere jævnt og dækkende lag. Gnides Recolour
på kan du risikere at opløse laget nedenunder. Husk tørretiden på 4 timer mellem hver pådupning.

En komplet brugervejledning kan ses her.

Produktet kan købes via vores webshop

Hvis spisestolene er betrukket med med typen By-Cast eller er PU belagt,
kan vi ikke garantere at Recolour hæfter på underlaget. Så her skal anvendes
Gold Quality Læderdækfarve. Komplet brugervejledning her.

Du kan læse mere om de enkelte lædertyper her

Produkterne kan købes her på siden eller hos vores forhandlere.

Held og lykke med det.

Alle vores produkter kan købes ved vores mange forhandlere.

Med venlig hilsen
ROC